Skanderborg Svømmeklub

Skanderborg Svømmeklub blev grundlagt i 1978.
Klubbens formål er at fremme svømning og andre former for svømmesport, som motion, idræt og konkurrencesport.

Den daglige ledelse varetages af en bestyrelse, der består af syv medlemmer samt suppleanter.

Klubben har gennem de seneste år haft et  medlemstal omkring de 900 medlemmer.

Klubben lejer sig ind hos Skanderborg Svømmehal, Højvangens Torv 14.

Da svømmehallen er en selvejende institution – og altså ikke en ”gratis”, kommunal hal – er det dyrere for SKSV at leje sig ind, end det er for andre klubber i nogle af vore nabobyers kommunalt ejede svømmehaller. Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen, der er klubbens øverste myndighed.

Vedtægter

Du kan se svømmeklubbens vedtægter ved at klikke her.

 

EDB-registrering

Klubben anvender et edb-baseret medlemsregistreringssystem. Det indebærer, at vi til enhver tid har et overblik over holdstørrelser, holdmedlemmer, indbetalinger, alders- og kønsfordeling.

Tilmelding

Svømmesæsonen inddeles i en forårs- og efterårssæson (se kalender på klubbens hjemmeside), og der er tilmelding ved hver svømmesæsons begyndelse. Tilmeldingen foregår, som noget nyt fra denne sæson, via Internettet (læs mere under menupunktet Tilmelding her på hjemmesiden).

Man tegner sig for én sæson, der har ca. 15 svømmelektioner.
Ved sæsonens afslutning vurderer instruktøren, om svømmeren bør ”rykke op” til nye udfordringer. I forårssæsonen vil det i langt de fleste tilfælde være det samme hold, som medlemmet har svømmet på i den forrige sæson.

Forud for den nye svømmesæson får klubbens medlemmer&nbsptilsendt et indbetalingskort, hvoraf det også fremgår, hvilket hold ( =holdnummer), svømmeren er tilmeldt i den kommende sæson.

Hvis kontingentet indbetales rettidigt, kan klubben sikre dig en plads på nævnte hold eller evt. et tilsvarende hold.


Klubben betaler ikke indbetalt kontingent tilbage ved utidig udmelding.

Om hygiejne og adfærd

For at alle kan være glade og trygge ved at befinde sig i svømmehallen gælder der nogle fælles regler, som skal følges:

I omklædningsrummene og i svømmehallen er der markeret, hvor man må gå med udendørsfodtøj.

Alle skal vaskes før brug af svømmehallens bassiner – også selvom man lige er stået op fra sit eget badekar.

Afvaskning skal foregå uden badetøj, og håret skal vaskes.

Det er simpelthen et spørgsmål om hygiejne og sundhed for alle!

Af hensyn til andre svømmeres blufærdighed, henstiller vi til, at børnesvømmere (alder: børnehaveklasse og derover) klæder om i de ”rigtige” omklædningsrum (dame- eller herre).

Vandtemperatur

Svømmehallens store bassin har en konstant temperatur på 27,5 grader, mens det lille bassin har en hverdagstemperatur på 29,5 grader. I forbindelse med babysvømning lørdag og søndag bliver det lille bassin opvarmet til 33,0 grader.

Lufttemperaturen i svømmehallen er 29,5 grader. 

Forsikring

Der tegnes ikke specielle ulykkesforsikringer af klubben.
Svømmerne må dækkes af normale fritidsforsikringer.

Hjælp fra forældre

Vi får hjælp fra forældre på forskellig vis. Dels bringer og henter forældre vore yngste medlemmer. Dels ydes der hjælp til kørsel, når der er stævner udenbys.
Det er også en stor hjælp, når forældre bakker klubben moralsk op, f.eks. ved at møde op til stævner og ”festlige dage” eller ved at forstå og respektere reglen om, at forældre til svømmere på de yngre hold ikke må stå ved bassinkanten, når der undervises. Det distraherer børnene og vanskeliggør deres tilpasning til vandet. En detalje, som næppe nogen forældre skænker en tanke er, at svømmerne på andre hold kan føle sig "overbegloet" af tilskuere, de ikke kender. Vi har dog
stor forståelse for de forældre, der ønsker at se, hvordan det går med deres børn til svømningen. Derfor holder vi såkaldte forældredage, hvor forældrene er meget velkomne til at overvære en svømmetime.

Tidspunkt for forældredage kan ses på opslagstavlen og her på hjemmesiden.

Stævner

Talent- og konkurrencesvømmerne deltager i diverse svømme-stævner i løbet af sæsonen, bl.a. 5-kantsstævner, landssvømme-stævne,&nbspdanske holdmesterskaber og årgangssprint.

Desuden har klubbens børn C-svømmere mulighed for at deltage i særlige børnesvømmestævner, der afholdes i samarbejde med andre svømmeklubber indenfor DGI.

Der orienteres om resultater fra stævnerne på klubbens hjemmeside.

Klubmesterskab

I november/december måned afholdes klubmesterskab. Alle bør deltage, for ganske vist er det en konkurrence om gode tider, men det vigtigste er dog fællesskabet og atmosfæren.

Juleafslutning

Svømmeklubben afholder hvert år juleafslutning, hvor der bliver overrakt medaljer og pokaler til de nykårede klubmestre. Desuden er der et meget flot Lucia-optog ved klubbens svømmere, både i vand og på land.

Julemanden plejer også at finde frem til Skanderborg Svømmeklub denne dag!

Træningslejr

Klubben har med sine talent- og konkurrencehold været på træningsophold i ud- og indland.

Både Prag, Holland, Rønbjerg, Sverige, Vedersø, Paris, Skallerup

Klit, Toscana og Lalandia har dannet ramme for disse ture, der dels har indeholdt intensiv svømmetræning for at bedre svømmernes teknik og kondition, dels har indeholdt mere socialt prægede aktiviteter med forskellige udflugtsmål.

Instruktører

Klubben har veluddannede og højt motiverede instruktører, der årligt deltager i mange kurser. Desuden har alle instruktører været på førstehjælps-kursus&nbspog&nbspbestået bassinprøve.

Opdateret liste over instruktørerne findes under menupunktet Instruktørliste her på hjemmesiden.

Pædofili politik

Skanderborg Svømmeklubs har vedtaget politik vedrørende forebyggelse af pædofili.

Du kan læse Skanderborg Svømmeklubs politik vedrørende forebyggelse af pædofili ved at klikke her

Skanderborg Svømmeklub - Højvangens Torv 14 - 8660 Skanderborg - Tlf. 30615173